Facadebeklædning

Klinkbeklædning og stikfals i zink, aluminium og kobber — vedligeholdelsesfri og eksklusiv

En facadebeklædning i metal er en af de smukkeste og mest holdbare løsninger til en facade. Vores beklædningsprofiler er bukket i præcis den geometri der kendes fra traditionel klinkbeklædning og stikfalsbeklædning — men i stedet for træ er profilet lavet i zink, aluminium eller kobber. Resultatet er en facade der ser eksklusiv ud, aldrig skal males og holder i årtier uden vedligeholdelse.

En facadebeklædning i metal er en af de smukkeste og mest holdbare løsninger til en facade. Vores beklædningsprofiler er bukket i præcis den geometri der kendes fra traditionel klinkbeklædning og stikfalsbeklædning — men i stedet for træ er profilet lavet i zink, aluminium eller kobber. Resultatet er en facade der ser eksklusiv ud, aldrig skal males og holder i årtier uden vedligeholdelse.

Profilerne bestilles på mål direkte i konfiguratoren og leveres klar til montering. Aluminium fås i mange farver, herunder sort, hvid og varmere toner, så beklædningen kan tilpasses bygningens udtryk. Zink og kobber leveres i naturlige overflader der udvikler sig smukt over tid.

Til en komplet facadeløsning kan beklædningsprofilerne kombineres med hjørneprofiler, vandnæse og vinduesinddækning — alt leveret på mål fra bliktud.dk.

KlinkbeklÆdning i metal

Det klassiske facadeudtryk — bukket i metal og helt vedligeholdelsesfrit

Klinkbeklædning er det mest kendte og klassiske beklædningsmønster til facader. Vores klinkprofil er bukket præcis som en traditionel klinkbræt — med den karakteristiske vandrette samling med overlæg der giver facaden dybde og den markante skyggeeffekt langs hvert bræt. Men i stedet for træ der skal males og vedligeholdes, er profilen lavet i metal.

Det giver et resultat der ser markant mere eksklusivt ud end malet træ, og som er fuldstændig vedligeholdelsesfrit. Der er ingen maling, ingen behandling og ingen beklædning der skal skiftes — profilen passer sig selv. Blank zink eller forpatineret zink passer naturligt til traditionelle huse og giver facaden et levende og autentisk udtryk. Sort alu klinkbeklædning er et meget populært valg til moderne renoveringer og nybyggeri og giver et markant, tidssvarende look.

Klinkprofilerne bestilles på mål i konfiguratoren og monteres vandret nedefra og op med korrekt overlæg. Til hjørnerne anbefales matchende hjørneprofiler, og i bunden afsluttes med en vandnæse der leder vand væk fra facaden.

Stikfalsbeklædning i metal

Tætsiddende profiler med skjult samling — monteres både vandret og lodret

Stikfalsbeklædning adskiller sig fra klinkbeklædning ved at profilerne samles i en fals — en skjult samling hvor den ene profils kant glider ind i næste. Resultatet er en facade med en meget plan og strømlinet overflade uden det synlige overlæg der kendetegner klink. Samlingerne er diskrete og regelmæssige og giver facaden et roligt, moderne udtryk.

Ligesom klinkprofilerne er stikfalsprofilerne bukket i metal og dermed fuldstændig vedligeholdelsesfrie — og med det eksklusivt præcise udtryk som metal giver sammenlignet med malet træ. En af de store fordele ved stikfalsbeklædning er desuden at den kan monteres både vandret og lodret. Vandret montering giver et klassisk og roligt facadeudtryk, mens lodret montering giver facaden en mere markant og arkitektonisk karakter — særligt velegnet til gavle, indgangszoner eller som kontrast til andre facadeelementer på samme bygning.

Stikfalsprofilerne bestilles på mål i konfiguratoren, og der tages højde for monteringsretningen ved tilpasningen af profil og samling. Fås i zink, aluminium og kobber.

Hvad er stikfalsbeklædning?

Stikfalsbeklædning er et profil der samles i en skjult fals, så facaden får en plan og strømlinet overflade uden synligt overlæg. Den kan monteres både vandret og lodret og egner sig til alt fra klassiske til moderne og arkitektoniske facadeudtryk.

Kan stikfalsbeklædning monteres lodret?

Ja — stikfalsbeklædning kan monteres både vandret og lodret. Lodret montering giver facaden et mere markant og arkitektonisk udtryk og bruges ofte på gavle, indgangszoner eller som kontrast til andre facadeelementer.

Hvilke materialer kan facadebeklædningen fås i?

Begge beklædningstyper fås i zink, aluminium og kobber. Aluminium fås desuden i mange farver, herunder sort og hvid, mens zink og kobber leveres i naturlige overflader der patinerer og udvikler sig smukt over tid.