Handels- og leveringsbetingelser
BLIKTUD.dk ApS | CVR-nr. 35657509
Senest opdateret: 2025
Præambel
Bliktud.dk ApS, herefter benævnt “selskabet”, driver virksomhed med produktion af metalprofiler.
Kunden kan via selskabets hjemmeside selv tegne de omtalte metalprofiler og herefter bestille disse hos selskabet.
Kunden kan købe og betale med Dankort, Visa/Dankort, Visa og Mastercard via webshoppen www.bliktud.dk
§ 1 – Aftalegrundlaget
Aftalen omfatter det af kunden afgivne tilbud med det af selskabet afgivne accept.
Kundens tegning og bestilling heraf er derfor et tilbud til selskabet.
I tilfælde af uoverensstemmelser mellem nærværende handels- og leveringsbetingelser og enhver anden aftale mellem kunden og selskabet skal nærværende handels- og leveringsbetingelser have forrang.
Aftalen mellem kunden og selskabet træder i kraft 5 dage efter datoen for kundens modtagelse af selskabets accept. I disse 5 dage har selskabet mulighed for at komme med indvendinger mod aftalen. Såfremt der kommer indvendinger fra selskabet mod aftalen, anses dette som et bortfald af den aftale, omfattet af de 5 dages rettefrist.
En betingelse for ikrafttrædelse er dog, at kunden kan kreditgodkendes, såfremt selskabet ønsker det. Såfremt kunden ikke kan dette, er selskabet berettiget til at annullere aftalen inden for rimelig tid.
§ 2 – Risikoens overgang efter endt arbejdsudførelse
Selskabet foretager levering til kunden via selvstændig transportør.
Selskabet hæfter kun for skader i henhold til Danske Lov 3-19-2.
§ 3 – Forsinkelse og ansvar herfor
Leveringstider angivet af selskabet er udelukkende omtrentlige.
Kunden er derfor udelukkende berettiget til at hæve aftalen, såfremt der er tale om væsentlige forsinkelser i forhold til den omtrentlige aftalte tid, samt at der er givet rimeligt varsel herom til selskabet.
En væsentlig forsinkelse er, hvis selskabet bliver over 14 dage forsinket med leveringen af det aftalte.
Selskabet er ikke erstatningsansvarlig over for kunden, såfremt kunden vælger at hæve aftalen med selskabet på grund af forsinkelse. Kunden kan ligeledes ikke kræve afslag eller lignende over for selskabet.
I tilfælde af forsinket levering, som ikke skyldes selskabets forhold, men kunden eller tredjemand, fraskriver selskabet sig ligeledes ethvert ansvar, og kunden er ikke berettiget til at hæve købet over for selskabet.
Selskabet er uden ansvar for indirekte tab og følgeskader, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, tab af omsætning eller avance, udgiftstab til undersøgelse og udbedring af en skade eller mangel, finansielle tab eller tab af markedsandele og/eller goodwill, samt andre økonomiske konsekvenstab, uanset om kunden har gjort selskabet opmærksom på, at sådanne tab kunne indtræde.
§ 4 – Fejl og mangler ved det af selskabet udførte arbejde
Aftalen mellem kunden og selskabet skal altid lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt der foreligger en fejl og/eller mangel ved den af selskabet leverede ydelse.
Kunden skal straks ved modtagelsen af evt. emne/produkt foretage en sådan undersøgelse, som ordentlig forretningsbrug kræver.
Erhvervsdrivende kunder: Reklamation skal ske skriftligt senest 7 dage efter, at manglen er eller burde være opdaget. Alle krav skal fremsættes skriftligt senest 12 måneder efter, at manglen opstod.
Forbrugerkunder: Forbrugere har 2 års reklamationsret i henhold til købelovens regler. Klagen skal fremsættes inden for rimelig tid, efter at manglen er opdaget. Reklamation skal ske skriftligt til selskabet med angivelse af, hvori manglen består.
Manglen skal påberåbes skriftligt over for selskabet. I den skriftlige meddelelse skal anføres, hvori manglen består, og hvad kravet beror på.
Såfremt selskabet ikke bærer ansvaret, har selskabet ret til godtgørelse for det arbejde og de omkostninger reklamationen unødigt har påført selskabet, herunder også advokatomkostninger.
Såfremt manglen ikke er forårsaget af selskabet, men af tredjemand, selvstændig eller kundens underleverandør, eller kunden selv, er selskabet berettiget til at fakturere kunden for det tidsforbrug, som selskabet på kundens anmodning har anvendt i forbindelse med opklaring af og forsøg på udbedring af det pågældende forhold.
Selskabet har altid en udbedringsret vedr. fejl/mangler. Udbedringen af fejl/mangler skal ske inden for rimelig tid.
§ 5 – Klageadgang (ny)
Forbrugerkunder, der ikke er tilfredse med selskabets afgørelse i en klagesag, kan indgive klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.naevneneshus.dk.
Forbrugerkunder i EU kan desuden anvende EU-Kommissionens online klageplatform (ODR): ec.europa.eu/consumers/odr. Selskabets e-mailadresse til brug for ODR er: info@backend.bliktud.dk
§ 6 – Returret
Såfremt kunden er forbruger har denne ikke en 14 dages fortrydelsesret, eftersom produkterne er specialfremstillede til kunden jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.
En forbruger har dog ret til at returnere værktøj mv., som er købt af selskabet, såfremt indpakningen er ubrudt, og værktøjet er ubrugt.
Er kunden erhvervsdrivende har denne aldrig en fortrydelsesret.
§ 7 – Force majeure
Såfremt selskabet ikke kan levere den aftalte ydelse på det aftalte tidspunkt på grund af forhold, der på aftaletidspunktet ikke kunne eller burde have været taget i betragtning, eller i øvrigt burde være selskabet bekendt, eller på grund af enhver omstændighed uden for
selskabets rimelige kontrol, herunder, men ikke begrænset til, strejke eller lockout, skal selskabet være uden ansvar herfor.
Selskabets forpligtelser suspenderes i den nævnte periode, og selskabets manglende levering i nævnte periode er ikke en misligholdelse af aftalen.
Leveringsperioden forlænges med den tidsperiode, hvori den omtalte suspendering strækker sig over.
§ 8 – Ejendomsforbehold
Selskabet har ret til at tilbageholde et produkt, indtil hele købesummen med tillæg af evt. påløbne omkostninger er betalt til selskabet, såfremt selskabet har begrundet mistanke om, at kunden ikke kan eller vil betale for produktet.
§ 9 – Produktansvar
I intet tilfælde er selskabet ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre indirekte tab i forbindelse med reglerne om produktansvar.
I det omfang selskabet bliver erstatningsansvarlig over for tredjemand vedr. regler om produktansvar, er kunden pligtig til at holde selskabet skadesløs, både i.f.t. omkostningerne/erstatning over for tredjemand, samt andre beløb i denne forbindelse.
§ 10 – Øvrige ansvarsbegrænsninger og erstatning
Selskabet er ikke forpligtet til at udføre, og har ej heller ansvar for, andre opgaver eller ydelser end dem, som er udtrykkeligt opregnet i aftalen.
Eventuel erstatning i forbindelse med konstaterede mangler, som selskabet er ansvarligt for, opgøres efter dansk rets almindelige regler om erstatning.
Selskabet er uden ansvar for indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, tab af omsætning eller avance, finansielle tab eller tab af markedsandele og/eller goodwill, samt andre økonomiske konsekvenstab.
Selskabets erstatningsansvar kan i intet tilfælde overstige 20% af værdien i DKK mellem parterne pr. skadebegivenhed og er yderligere maksimeret til et kumuleret beløb på 20% af den samlede omsætning, som selskabet genererer på kunden pr. kalenderår.
Begrænsning af selskabets ansvar finder ikke anvendelse i det omfang, disse er i strid med ufravigelig lovgivning, herunder regler til beskyttelse af forbrugere.
Selskabet er ikke ansvarligt for, at det leverede produkt egner sig til det af kunden påtænkte formål. Evt. vejledning fra selskabet anses udelukkende som generel vejledning.
§ 11 – Pris og betaling
Prisen for den ydelse, som selskabet skal levere, fremgår af aftalen med kunden.
Ved ændring i indkøbspriser, materialepriser, arbejdslønninger, valutakurser, afgifter, toldsatser m.v. forbeholdes retten til ændring af priserne i aftalen. Kunden skal gøres opmærksom herpå hurtigst muligt.
Betalingsbetingelserne for købesummen er 8 dage fra fakturadato, såfremt andet ikke er aftalt.
Sker betaling ikke rettidigt, kan selskabet tilbageholde emnet samt hæve aftalen med kunden. Såfremt kunden overskrider betalingsbetingelserne påløber renter og rykkergebyrer i henhold til dansk lovs almindelige bestemmelser.
Det bemærkes, at betaling via selskabets hjemmeside fortsat anses som et tilbud fra kunden til selskabet. Der henvises til § 1.
§ 12 – Kundens misligholdelse
Kan levering til kunden ikke ske på grund af kundens eller tredjemands forhold, er selskabet berettiget til at hæve aftalen med kunden eller kræve betaling for produktets opbevaring indtil afhentning.
Evt. erstatningskrav mod kunden opgøres efter dansk rets alm. regler om erstatning.
§ 13 – Materialet og fejl/mangler
Selskabet leverer produktet i zink, kobber og/eller aluminium. De omtalte materialer er naturmaterialer, som reagerer forskelligt på kulde og varme samt andre vejrforhold.
Materialerne skal opbevares tørt inden montering. Kunden har bevisbyrden for, at materialet er opbevaret korrekt. Såfremt materialet ikke er opbevaret korrekt, er selskabet ikke ansvarlig for evt. fejl/mangler.
Ved levering vil materialer fremstå som blanke eller lakerede, men når materialet udsættes for vind og vejr, vil dette ændre materialets udtryk og give det patina.
En indtastet profil vil kunne variere med op til 1 mm i op- og nedadgående retning, og med op til 5 grader i op- og nedadgående retning.
Kunden er selv ansvarlig for, at tegninger er foretaget korrekt, og er opmærksom på forskellen på indre og ydre mål grundet materialetykkelse. Kunden skal selv klippe længden til, da profiler leveres i overmål. Kunden opfordres til at se vejledningsvideoerne på selskabets hjemmeside inden bestilling.
§ 14 – Behandling af personoplysninger (ny)
Selskabet behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679 (GDPR).
Selskabets fulde privatlivs- og cookiepolitik, herunder oplysninger om formål, retsgrundlag, opbevaringsperiode og rettigheder, er tilgængelig på selskabets hjemmeside: www.bliktud.dk
§ 15 – Lovvalg og værneting
Lovvalg er altid dansk lov. Rette værneting er altid Byretten i Roskilde. Enhver dom/kendelse kan ankes til Østre Landsret af begge parter.
Koncipistreglen er ikke gældende parterne imellem vedr. selskabets standardvilkår.
§ 16 – Divergens mellem standardvilkår
Såfremt begge parter har standardvilkår, som er omfattet af aftalen mellem parterne, går selskabets standardvilkår forud for kundens.
§ 17 – Kundens ansvar for egne oplysninger
Kunden er selv ansvarlig for de valg og oplysninger, som kunden egenhændigt afgiver til selskabet, herunder valg af materialer og angivelse af mål. Selskabet har ikke en rådgivningspligt over for kunden i disse tilfælde.
§ 18 – Selskabets udlejning af værktøj
Kunden kan leje værktøj af selskabet til montering mv. Selskabets anbefalinger om kombinationssæt er generelle, og selskabet er ikke ansvarligt for, at det lejede kan bruges specifikt til kundens ønskede montering.
Kunden er selv ansvarlig for returneringen af det udlejede udstyr og har aldrig en tilbageholdelsesret heri.
Såfremt kunden ikke returnerer det lejede udstyr til tiden, har selskabet ret til at pålægge kunden ekstra lejeomkostninger.
Såfremt returnering ikke er sket senest 7 dage efter påkrav, har selskabet ret til at anse dette som en overdragelse af det lejede udstyr til kunden, som herefter skal betale selskabet markedspris for det overdragne udstyr.
Selskabet kan kræve betaling af depositum, før afsendelse af udlejet værktøj. Selskabet er uden ansvar for indirekte tab og følgeskader i forbindelse med brugen af det udlejede værktøj.
Har du brug for hjælp?
Vores eksperter sidder klar til at rådgive dig om profiler, materialer og montering.
Kontakt os