Produktion og afsendelse ned til 3 hverdage

Skotrende

Skotrenden samler vandet fra 2 tagflader og leder dette vand i skotrenden. Herfra ledes vandet videre ned til tagfoden og ned i tagrenden. Skotrenden er et kritisk punkt på taget, da det er et samlingspunkt og et knudepunkt for vand. Det er derfor vigtigt at lave skotrenden efter de anbefalinger der er på området. Herunder kan ses forskellige versioner af skotrender.

Produkter

Skift visning:
Nr. TSK1

Skotrende m slutblik

Nr. TSK2

Skotrende Klassisk

Skotrender generelt

Der er forskellige skotrender at vælge imellem alt efter hvordan taget er udformet. Den ene skotrende henvender sig til tage, hvor der er et undertag og den anden henvender oftest til tage uden undertag, men kan også bruges til tage med undertag. Ved bestilling af skotrender er det vigtigt at rette graderne ind, så skotrenden passer perfekt med taget. Dette gør det let at montere skotrenden og giver samtidig et rigtig flot resultat. Skotrender kan som sagt laves på mange forskellige måder, alt efter tag og hvad skotrendens formål er. I de fleste tilfælde er det vigtigt at skotrenden er undersænket. Det vil sige Selve renden er nede i en fordybning, som gør at vandet løber ned i skotrenden og der derved er kontrol over vandet. Hvis skotrenden ikke er undersænket, kan man risikere at vandet løber ind i konstruktionen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Hvis du er i tvivl om hvilken rende der passer til taget, så skriv eller ring til os.

Hvis der er brug for andre profiler, så kan der findes alu profiler og alt lige fra skotrender til en murkrone her i shoppen.

En anden ting omkring skotrender, er at få sikret at der ikke kan stå slagregn, eller fygesne ind under skotrenden, som vil lægge sig på undertaget, eller hvis der slet ikke er under, vil trænge sig ind i tagkonstruktionen. Der findes forskellige materialer til at tætne en skotrende. De mest kendte er rygningskit og skumtætningskiler.

Skotrende set fra oven. Skotrenden er af zink og er den mest brugte model til tage med undertag.

Montering af skotrende

Når man skal montere en skotrende, er det vigtigt at sørge for et godt underlag. Grunden til at man skal bruge et underlag, er at skotrenden ellers vil kunne synke med tiden og i yderste tilfælde slippe ved sømmene, da der jo til tider kan komme meget vand i skotrenden. Af underlag, er det bedst at bruge ubehandlede brædder, da de gør at kondens fra skotrenden kan både optages og afgives i brættet. Her vises video med montering af skotrende. Måden skotrenden samles, er med blindfalse, som giver tætte samlinger uden synlige søm, eller skruer.

Rensning af skotrende

Hvis der falder mange blade omkring skotrenden og disse kan samle sig i skotrenden, så kan det være et problem, da bladene kan gøre at vandet løber uhensigtsmæssigt og der derved er risiko for utæthed i, eller omkring skotrenden. Det er derfor vigtigt at fjerne blade, hvis de begynder at samle sig i skotrenden. Dette kan gøres med en stige og et langt redskab. Sørg dog for at redskabet ikke beskadiger hverken skotrende, eller det omkringliggende ved skotrenden. Udover at fjerne blade og lignende fra skotrenden, kræver zink profiler faktisk ikke vedligeholdelse, da zink vedligeholder sig selv. Når zink udsættes for vejr og klima, danner der sig et beskyttende lag på overfladen, som dels beskytter, men også giver zinken den her ru og matte grå overflade, som mange ønsker.

Skotrende med blade i. Det er vigtigt at rense sin skotrende, ellers kan bladene gøre at vandet løber ind i tagkonstruktionen
Klassisk skotrende i zink, som er undersænket

Zink skotrende

Der bruges oftest zink til skotrende. Grunden til dette er at det det er muligt at lodde en zink skotrende, så den er helt tæt omkring kritiske samlinger, som f.eks. i toppen. Zink er et materiale der yndes med tiden, da patineringen gør at zink skotrenden bliver mere mat med tiden. Mange gange er der zink tagrender og her passer det rigtigt godt sammen med en skotrende af zink. En skotrende af zink har en lang levetid, så den i langt de fleste tilfælde holder i tagets levetid og nogle gange også flere tages levetid.

Klassisk skotrende i aluminium, som er undersænket

Alu skotrende

Alu skotrenden er det billige alternativ til zinken. Man skal være opmærksom på at det er ikke muligt at lodde i aluminium, så hvis man vil have flotte samlinger, skal der lægges nogle ekstra krafter omkring samlingerne. Alternativt, er der mange der bruger blød, formbar inddækning i top og bund, hvor alu skotrenden samles.

Klassisk skotrende i kobber, som er undersænket

Kobber skotrende

Hvis der er kobber andre steder på huset, er det at foretrække at skotrenden også laves i kobber. Selvom det er et specielt materiale, kan alle de samme slags bygningsprofiler altså lade sig gøre indenfor kobber også. Det vil sige at skotrenderne ikke er begrænsede på hvilket materiale man ønsker. Kobber skotrender er flotte og er mange gange prikken over i’et på et tag, hvor der tænkt over detaljerne.

En skotrende er elementet der ligger, når 2 tagflader mødes med hinanden i et indvendigt hjørne. Skotrenden sørger for at det vand der lander lander på de 2 tagflader samles i skotrenden og fra skotrenden føres vandet mod tagfoden og ud i tagrenden.

Kehlen er det stykke tømmer som bærer skotrenden og de tilstødende stikspær.

Tagprofiler

Facadeprofiler

Udhængsprofiler

Kapsler

Skotrende

Tagfod

Vandrende

Murkrone

Hjørner

Vandnæse

Beklædning

Vinduesprofiler

Sternkapsler

Sternbklædning

Vandrende

Vindskede

Indkøbskurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til, at du ikke har truffet et valg endnu.